Linestop-bypass
Linestop-bypass er en 100 år gammel metode, som oprindeligt blev udviklet i gas- og olieindustrien. I Kudsk udfører vi linestop på alle slags rør og medier, hvor der løber vand, gas, kølemidler, luft med mere igennem. Men olierør har vi valgt ikke at arbejde på.
Grundig rådgivning og risikoanalyse, når opgaven kræver det!
Før vi kan sætte et projekt i søen for en kunde, vurderer vi projektets størrelse og kompleksitet. Når opgaven kræver det, rådgiver vi vores kunder og laver risikoanalyser, før projektet sættes i gang.
Fortsæt driften under reparation
Under et linestop-bypass kan du holde driften i gang på dit anlæg, mens reparationerne udføres. Det giver dig en lang række fordele:
- Du sikrer forsyningen ud til kunderne
- Du opretholder drift på kritiske anlæg, fx ventilation til laboratorier, kontormiljø med mange ansatte, på hospitaler osv.
- Du bevarer det energiholdige medie i pipelinen og fĂĄr ikke luft i systemet
- Det er simpelt at planlægge operationer med dine interessenter, fordi du er i kontrol med, hvornår det sker
- Du vælger en løsning, der er optimal for klimaet

Operationer på rør fra ¾” til 16”
I Kudsk har vi godkendt værktøj og fittings på lager fra ¾” til 12 “. Vores værktøj er godkendt til 12 bar og 130 grader. Alle vores fittings er med chart. nr. og 3-1 certifikat, så vi har sporbarhed på vores leverancer.
Vores værktøj er udviklet af Italienske Ravetti, og vi har agenturet i Danmark på produktet. Vi er uddannet af Ravetti og godkendt til at lave operationer op til til 16”. På operationer fra 14” til 16 “ er der en leveringstid på 8-10 uger.
Operationer på rør fra 18”-32”
Har du brug for at lave et linestop på endnu større rør, kan vi sagtens hjælpe. Vi har et stærkt netværk af samarbejdspartnere, der kan træde til. Udover Ravetti samarbejder vi med Proco, som er vores pendant i Sverige. Sammen kan vi hjælpe med linestop på op til 32”. Det kræver 8-10 ugers varsel på grund af leveringstid.
Sikkerhed og kvalitet er et samarbejde
For os i Kudsk er sikkerhed i top et must. VI går højt op i at forventningsafstemme sikkerhed med vores kunder, før vi sætter et projekt i søen.
Som kunde deltager du i projektet. Det betyder, at du er med til at planlægge og levere det, der skal til, for at vi kan udføre operationen på den mest sikre og optimale måde.
Vores fittings er lavet af kvalitetsstål ASTM 105, som svarer til en P265gh. Det er en bedre stålkvalitet end et fjernvarmerør, som er P235gh
Vores værktøj bliver gennemgået og serviceret efter hver operation. Det betyder, at vi kan opretholde en god kvalitet på vores værktøj. Efter 6 operationer får vores værktøj en større servicegennemgang.
Svejsning
Vi stĂĄr ogsĂĄ for svejsning af fittings og NDT kontrol. Vores svejsere er certificerede og godkendte til at svejse vores fittings

